Tid til at tænke på julegaver til medarbejderne!

Nu er det snart juletid, og derfor nærmer vi os med hastige skridt et vigtigt punkt på dosmersedlen: Medarbejderjulegaver! Uanset om du er ejer eller ansat, er der klare gavegrænser for, hvad man må modtage/ give for. Men hvor mange penge er det nu lige, man må modtager/ giver julegaver for? Og er det helt ligegyldigt, hvilken typer gaver man modtager/ giver?

 

Julegaveloftet

En arbejdsgiver må give én medarbejder julegave for op til 800 kr. inkl. moms. MEN! Det samlede loft for personalegaver er fastsat til 1.100 kr. inkl. moms.

Grænserne er vigtige at overholde for at sikre, at medarbejderen ikke bliver beskattet af gaverne. Er julegavens pris derfor f.eks. 975 kr. bliver medarbejderen beskattet af det fulde julegavebeløb – i dette tilfælde de 975 kr.

Har medarbejderen i året fået en fødselsdagsgave til 600 kr. og en julegave til 800 kr. vil medarbejderen ikke blive beskattet af julegaven, da beløbet er under de 800 kr. Total set har medarbejderen i året dog fået gaver for 1.4000 kr., hvilket er over bagatelgrænsen på 1.100 kr. Medarbejderen vil derfor blive beskattet af de 600 kr.

Får medarbejderen en julegave til 800 kr. og har i løbet af året  fået en fødselsdagsgave til 300 kr., er både julegavegrænsen på 800 kr. samt den totale bagatelgrænse på 1.100 kr. overholdt, og medarbejderen bliver ikke beskattet af gaverne.

 

*Billeder er fra SKAT.dk 

 

Skattepligtige gaver

Typen af gaven til en medarbejder, kan uanset ovenstående lofter/grænser, medføre beskatning. Dette vil være tilfældet med følgende gaver:

  • Kontantgaver vil altid medføre beskatningspligt for medarbejderen.
  • Gavekort vil som hovedregel være beskatningspligtige for medarbejderen, medmindre at medarbejderen med gavekortet kan vælge mellem forskellige gaver på en liste. Gavekort til kroophold og restauranter gives skattefrit, hvis disse ikke kan byttes til andet. Der gælder altid, at gavekortet skal være under de ovennævnte lofter/grænser.

 

Indberetningspligt

Det er medarbejderens pligt at indberette beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiver har givet gaver for over kr. 1.100,-. Arbejdsgiver skal dog indberette gaven, hvis der er tale om en kontant gave, eller hvis en gave i sig selv overstiger kr. 1.100,-

 

Gaver til forretningsforbindelser

Julegaver til forretningsforbindelser vil typisk være en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret. Kun gaver, der gives til alle ens kunder eller potentielle kunder, vil kunne anses for reklame med fuldt fradrag. Dog skal gaven være forsynet med logo/firmanavn og ikke koster over 100 kr. ekskl. moms.